Nyheder

Find de rette støvsugerposer

Du kender situationen: Du er igang med at støvsuge, men pludselig virker den ikke. Posen er fyldt, og du er løbet tør for nye støvsugerposer. Du skynder dig i supermarkedet, og griber den første og bedste pakke støvsugerposer fra hylden. Du kommer hjem, og finder til din store ærgrelse ud af, at posen ikke passer. Det er en frustrerende og irriterende situation. Hvis du ikke har den rette støvsugerpose, så virker ingen af delene. Hvis du tilmed insisterer på at bruge den forkerte pose, kan du ende med at forkorte støvsugerens levetid! Der er heldigvis nogle ting, som du kan gøre for at komme udenom sådan en situation. Her er nogle tips og tricks til at finde passende og billige støvsugerposer.

Find ud af hvilken model din støvsuger er

Det første skridt til at finde passende støvsugerposer er: Find ud af hvilken model din støvsuger er. Modelnummeret står typisk på støvsugeren sammen med dens tekniske oplysninger. Du kan også læse det i støvsugerens manual. På posernes emballage står der ofte hvilke modelnumre, som de matcher. Du skal altså memorere modelnummeret, når du står i supermarkedet og kigger på støvsugerposer. 

Hvis du overvejer at gå med en universal-støvsugerpose, skal du stadig huske modellen. Universal-støvsugerposer passer rigtigt nok sammen med en lang række modeller, men det er ikke ensbetydende med, at det er match for lige præcis din støvsuger.

Originale eller uoriginale poser

En anden mulighed er at købe støvsugerposer fra din støvsugers producent. Der vil ofte være mulighed for at finde støvsugerposer, som passer optimalt sammen med din støvsugermodel. Store og kendte støvsugerbrands som f. eks Nilfisk producerer masser af støvsugerposer. Uoriginale støvsugerposer er lavet af mindre kendte mærker. De er dog ofte i helt udmærket kvalitet, og du kan sagtens finde uoriginale støvsugerposer, som passer med din maskine. 

Hvis du gerne vil gøre et kup næste gang, at du skal købe støvsugerposer, bør du handle online. Der er masser af webshops med gode tilbud på støvsugerposer. Nogle gange kan du få rabatkoder, andre gange har hjemmesiderne tilbud med mængderabat. Når du køber poser med mængderabat, slipper du også for at løbe tør for støvsugerposer lige med det samme. Derudover har de fleste hjemmesider et søgefilter, som gør det muligt at søge på din støvsugermodel. Du kan altså hurtigt danne overblik og finde lige præcis de støvsugerposer, som passer til din støvsuger. 

Plast eller pap?

På alle støvsugerposer sidder et stykke plast eller pap, som holder posen fast i selve støvsugeren. Her er der mange forbrugere som går i baglås, og det er en af de mest hyppige udfordringer indenfor køb af støvsugerposer. Det er nemlig afgørende at plast- eller papstykket passer på støvsugeren, så posen bliver korrekt monteret i maskinen. Du kan altid tage et kig på den støvsugerpose, som sidder i din støvsuger nu: Sidder den fast med plast eller pap? Så længe at du går med det samme materiale, som er på din nuværende støvsugerpose, kan du ikke gå helt galt i byen. 


  

Kommentarer lukket til Find de rette støvsugerposer