retro plakater
Nyheder

Pryd dit hjem med nostalgi

Mangler du noget til væggene og måske noget at grine af en gang i mellem? Så skulle du prøve at søge efter retroplakater, for her vil der helt sikkert dukke noget sjovt op, som vil give dig og dine gæster et grin. 

Det velkendte fra barndommen 

Det, som retro plakater er god til, er at hente en gammel og kendt stemning frem. Det kan være fredag aftenstemning som barn, hvor man vidste, at weekenden venter, og der snart kommer slik og hygge i sofaen sammen med lillesøster og mor og far. Den følelse af hygge og forventning kommer med det samme tilbage, når man ser en retroplakat med billedet af det, man sad og grinte af sammen på tv fredag aften.  

Man kan også have nogle gode minder fra sine bedsteforældres hjem, hvor det, som dengang hang og pyntede på deres vægge, nu fås som en retroplakat. Og det er jo fedt, at man via en retroplakat kan genskabe den gode stemning fra barndommens ferier hjemme hos bedsteforældrene i ens eget hjem i dag. Her forplanter følelsen af tryghed sig hurtigt, når man ser på retroplakaten og husker tilbage på dengang, man var barn og levede det bekymringsfrie liv. En klassiker i mange danske hjem må være en tv-serie som Matador, hvor mange mennesker kan huske replikker, som nu fås som retroplakat. Og her er noget for enhver smag, idet alle forskellige typer af mennesker er repræsenteret i Matadors univers, så her kan man få sit yndlingscitat op på væggen, så man altid har noget at grine af eller måske fundere over. 

Få noget på væggene 

Et hjem uden noget på væggene bliver hurtigt en steril oplevelse. Derfor er det rart med noget på væggene. Har man ikke råd til de helt store kunstværker, kan man roligt finde sig nogle retroplakater. De er ikke specielt dyre, så bliver man træt af at se på dem, kan man skifte dem ud med nogle andre eller finde på noget helt tredje. Boligindretningen i dag er noget, de fleste går op i på et eller andet plan, og det betyder noget for boligen som helhed, det som hænger på væggene. Nogle vil finde et tema, som kører mere eller mindre kontinuerligt rundt i hele huset, hvor man måske har valgt nogle bestemte farver, som går igen på de billeder, som hænger på væggene. Andre har valgt en bestemt type ramme, som går igen for at få en rød tråd gennem hele boligen. Når man bor flere sammen, kan man sagtens have forskellig smag, og så kan det være nødvendigt med meget forskelligt på væggene. Hos børn kan det betyde meget at have medindflydelse, så her må man lade junior selv bestemme, hvad der skal på væggene inde på børneværelset, også selvom det ikke lige er det, man selv ville have valgt. Med tiden vil dette sandsynligvis ændre sig, da børnene udvikler sig og får nye interesser. Her kan man sagtens forestille sig, at børnene, når de bliver ældre, vælger noget retro, hvilket de husker, som noget godt. 

Kommentarer lukket til Pryd dit hjem med nostalgi