moms i UK
Nyheder

Hvad betyder de ændrede regler for moms i UK for dig og din virksomhed?

Tilbage i 2016 var der i UK en folkeafstemning om hvorvidt landet skulle forblive en del af EU eller melde sig ud. Befolkningen stemte for at forlade EU og siden da har Brexit-processen være under vejs. 

Det har ikke været en let proces for UK at forlade den Europæiske Union, men pr. 1 januar 2021 har de officielt forladt EU. Denne beslutning har fået en række konsekvenser, både for UK, Danmark og resten af EUs medlemslande. Heriblandt ændrede regler for moms i UK og handel. 

Hvis du ejer en virksomhed, kan det være yderst relevant for dig at blive klogere på, hvad de nye regler indebærer og har af betydning for dig og din virksomhed. 

Hvad er moms og hvorfor er det vigtigt? 

Brexit har medført, at UK og de europæiske lande har skulle forhandle nogle nye handelsaftaler. Én af disse aftaler handler om moms. Først og fremmest er det relevant at forstå, hvad moms egentlig er. 

Langt størstedelen af virksomheder og selvstændige, skal være momsregistrerede. Hvis din virksomhed er forpligtiget til at være momsregistreret, er det derfor vigtigt at være opmærksom på momsreglerne. 

Moms betyder meromsætningsafgift. Det er en afgift, som virksomheder lægger til en vares pris, som efterfølgende skal indbetales til den danske stat. I Danmark er den normale momssats på 25 %. 

Storbritannien og Danmark handler meget med hinanden, så når der sker ændringer i moms i UK, påvirker det flere danske virksomheder. 

Hvad går de nye regler om moms i UK ud på? 

Normalsatsen for moms uden for EU varierer fra land til land. I Storbritannien er den normale momssats på 20 %. Efter d. 1 januar 2021 er der lagt et fortoldningsgebyr på forsendelser til UK. Hvilke regler der gælder for dig og din virksomhed afhænger dog af, hvem og hvad du handler med. 

Når du og din virksomhed sælger til forbrugere, er momsregler inddelt efter værdien af den vare du sælger. Business to Consumer med varer under £135: 

  • Du skal tillægge moms, når du sælger lavværdivarer. 
  • Den samlede værdi for forsendelsen (foruden moms, fragt osv.) skal være under £135. 
  • Hvis du og din virksomhed sælger lavværdivarer til privatpersoner i UK, skal du sørge for at have en momskonto samt et EU/UK VAT nummer hos skattemyndighederne i UK. Dette nummer skal oplyses både på fakturaen og i forbindelse med tolddata. 

Business to Consumer med varer over £135: 

  • Den gode nyhed er, at du ikke skal opkræve moms af modtageren. Når værdien er over £135 betales moms i UK af modtageren. 
  • For at kunne handle med højprisvarer mellem Danmark og UK kræver det, at din virksomhed har et EORI-nummer. EORI-nummeret skal nemlig oplyses på din faktura. Et sådant nummer fås vis Erhvervsstyrelsen. 

Business to Business: 

  • Her skal du også bruge et EORI-nummer, som oplyses på fakturaen. 
  • Ligeledes skal du også kunne oplyse modtagerens EORI-nummer samt deres GB VAT nummer. 
  • Ved BtB handel skal du heller ikke opkræve moms, da dette foregår i Storbritannien i stedet. 
Kommentarer lukket til Hvad betyder de ændrede regler for moms i UK for dig og din virksomhed?