Nyheder

Gaven til manden der har alt – hjemmesko til herrer


Ingen bryder sig om kolde tæer – heller ikke manden i dit liv. Så mangler du en god gaveide, så kan det være, at et par hjemmesko til herrer er det helt rette.

 Har han allerede et par? Pyt med det, så giv ham et at skifte med. Et par hjemmesko er nemlig altid rare, men skal de holde sig friske har de godt af lidt udluftning og en pause i ny og næ. Nogle dage er også varmere end andre, og her kan et par lækre hjemmesko alligevel være rare at have på. Ligeledes kan det også være at et par hjemmesko egner sig bedst til vinterbrug, mens der om sommeren er brug for par der er lidt mere åbent.

Personlig stil

Det er selvfølgelig ikke lige meget om din mand er vant til at gå med jakkesæt og slips derhjemme, eller han er typen der hopper direkte over i joggingbukserne så snart han træder indenfor døren.

 Et par gode hjemmesko skal som alt andet passe til hans stil. Men heldigvis er det ikke et problem at finde de rigtige. Hos Footstore.dk kan du f.eks. finde et stort udvalg af hjemmesko til herrer i både klassiske og nye materialer og mønstre.

Materiale 

Du kan få mange forskellige slags hjemmesko, et meget populært materiale er f.eks. uld. Det er hyggeligt og varmt, og samtidig er det svedabsorberende, men det er måske ikke så praktisk hvis han også godt kan finde på at rende ud og tømme postkassen i hjemmeskoene.

 Et par hjemmesko i skind eller læder, har et lidt mere pænt look og er samtidig mere slidstærke hvorfor de ofte er populære som hjemmesko til mænd. Du kan selvfølgelig også få hjemmesko i f.eks. ruskind eller sågar strik, men det handler også lidt om hvordan hjemmeskoene skal bruges. 

Går han meget?

Hvis manden du påtænker at købe et par hjemmesko til, ikke er typen der sidder særlig meget stille, så kan det være en fordel at købe et par hjemmesko ud fra samme kriterier som når du køber sko.

Det vil sige et par hjemmesko med en god sål, og god støtte til foden, samt et par hjemmesko der lader foden ånde og som kan holde til at blive brugt. Du kan både få hjemmesko med og uden hælkappe. Dem med hælkappe giver selvfølgelig bedre støtte og sidder bedre fast på foden, men det er lidt hurtigere lige at hoppe i et par hjemmesko uden hælkappe.

 Sidder han til gengæld mest i sofaen på hans fridage, så er et par bløde hjemmesko uden betydelig sål måske et langt bedre valg. 

Køb den rigtige størrelse

Ligesom med almindelige sko må hjemmesko under ingen omstændigheder klemme, og måske skal der også være plads til et par gode varme sokker i skoene.

 Kender du ikke hans størrelse kan du måske snige dig til at kigge på et par sko han bruger til hverdag. Ofte vil det være samme størrelse hjemmesko du skal købe.

 Husk altid at tjekke muligheden for at bytte eller returnere skoene, hvis nu størrelsen ikke passer.

Kommentarer lukket til Gaven til manden der har alt – hjemmesko til herrer