https://dyreverdenen.dk/bure-loebegaarde?p=1
Nyheder

Vigtigt at finde det rette bur til din hamster

Er du på udkig efter et nyt bur til din hamster, men ved du ikke helt, hvad du skal lede efter? Så skal du læse med her, da du får nogle gode råd til, hvordan du kan vælge et bur, der passer til hamsteren såvel som til boligen.

Innovative bure er flotte og sjove for hamsteren

Når du skal på jagt efter et hamsterbur, kan det være en fordel at vælge nogle innovative typer af bure, hvis du gerne vil have noget pænere og sjovere end et klassisk gitterbur. Det kan eksempelvis være et blokhus, hus med rampe eller lignende. Hvis du allerede har et bur, du gerne vil give lidt ekstra, kan du købe en hamstervippe, klatrestillads eller lignende, som du kan placere i buret og give din hamster noget mere at forholde sig til og lege med. Samtidigt er mange af disse produkter også i et særdeles flot design, som betyder, at det faktisk også kan pynte og gøre buret en del mere elegant at have stående.

Derudover kan du også få større udendørs kaninbure, der kan placeres i haven, indkørslen, carporten, eller hvor der end er plads til det. Disse fås også i forskellige former og farver, og her kan det være en fordel at finde et udseende, der passer til boligen, så buret kommer til at klæde boligen. Disse bure er ofte lidt større og kan være en perfekt udendørs legeplads for din hamster.

https://dyreverdenen.dk/bure-loebegaarde?p=1

Gode materialer din hamster føler sig tilpas i

Når du skal vælge et bur, er det også vigtigt at vælge nogle gode materialer, som din hamster føler sig tilpas i. Hamstere kan have en tendens til at gnave lidt i burene, hvorfor det er vigtigt, at det er af materialer, som ikke rigtigt kan gnaves i, eller materialer der ikke leder til skade på tænderne, hvis der gnaves i dem. Derudover skal der være lukket godt af hele vejen rundt, så hamsteren ikke kan forlade buret, uden du har åbnet for det. Det er især en fordel at være opmærksom på, hvis der er små hamsterunger, som kan smutte gennem mindre åbninger.

Find den rette størrelse

Størrelsen på buret er et ret centralt parameter, da det er vigtigt at finde et bur, der er stort nok til hamsteren. En hamster i et bur har brug for et bur i en størrelse på mindst 75 x 35 cm, men hamstre er aktive dyr, der kan lide at bevæge sig rundt, og derfor kan det være en fordel med et lidt større bur, så der er ekstra plads til dette. Dog afhænger det også lidt af, hvilken type af hamster der er tale om. En guldhamster skal som hovedregel have et bur på mindst 80 x 40 x 35 cm, mens en dværghamster skal bruge mindst 50 x 40 x 25 cm. Det er målene på de mindst mulige bure, og hvis du har mere plads i hjemmet, kan det være en fordel med et bur, der er større.

Kommentarer lukket til Vigtigt at finde det rette bur til din hamster