fodboldmål til haven
Nyheder

Danmarks nationalsport 

Elsker dit barn at spille fodbold? Køb fodboldmål til haven og få masser af timers leg og samvær foræret. Dit barn vil være dig evigt taknemmelig og det er så skønt at bruge tiden sammen om noget, som alle synes er sjovt. 

Giv skærmene en pause 

I de fleste hjem fylder skærmene meget, også for meget, hvis man spørger mange forældre. Problemet er, at forældregenerationen ikke er vokset op med skærme på samme måde, som børn er det i dag. Selv et barn på 1-2 år kan finde ud af at trykke på en tablet og lade sig begejstre af de fortryllende farve- og lyduniverser, der åbner sig på skærmen. 

Tablets og computere bruges som værktøjer både i børnehaven og i skolen og når familien tager på biltur, er det ikke Anders And blade, men skærme der er med som underholdning. Der er masser af læring i skærmene og man må sige, at børn i dag får it-færdigheder ind med modermælken. Men det er også nødvendigt at styre forbruget. Det kan såmænd også gælde for forældrenes eget skærmforbrug – det bimler og bamler med diverse notifikationer og opdateringer og stort set alt lige fra indkøb til skolesamtaler kan klares via den lille skærm. Diverse apps, spil, osv. er designet så snedigt, at du hele tiden bliver underholdt og suget ind i de forskellige universer, så det kan være svært at lægge tablet’en fra sig igen. 

Vi har brug for at lægge skærmene helt væk for at kunne løsrive os fra dem og dermed være 100% nærværende over for vores nærmeste. 

Mere nærvær 

Når vi giver hinanden vores fulde opmærksomhed, så opstår der magiske øjeblikke. Dit barn tager sit første skridt, cykler uden hjælp og jubler over mål i fodbold. Med fodboldmål i haven er der altid sjov lige i nærheden. Når der er gæster på besøg, som måske også har børn, er det ofte tiltrængt at komme lidt ud og så er det jo oplagt at gå ud i haven og sætte gang i en fodboldkamp. 

For et lille barn er det også fantastisk for motorikken både at løbe og forsøgt at ramme bolden samtidig. Og lykken vil ingen ende tage, hvis der så oveni købet også bliver scoret. 

Frisk luft og motion 

Vi har alle brug for frisk luft og motion og hvis der er noget, der kan lokke de fleste børn med udenfor, så er det, hvis far eller mor udfordrer til en lille fodboldkamp. Børn i dag er slet ikke ude i samme omfang, som deres forældre var. Der blev spillet fodbold, rundbold, leget dåseput, osv., men i dag ligger vejene øde og alle de fine legepladser, der er opført på forskellige fællesarealer er ofte tomme. 

Det er ærgerligt, men samtidig måske bare den vej udviklingen går. Der er så mange tilbud i dag, så det kan være svært at samles om rundbold, osv. Derfor ser man også mere og mere udstyr rundt omkring i de enkelte familiers haver. Fx trampoliner, basketkurve og fodboldmål. Det skyldes jo, at forældrene gerne ser, at deres børn bevæger sig, selv om det ikke er på samme måde, som de selv har gjort. 

Kommentarer lukket til Danmarks nationalsport